Borrevang

Fungerende landbrug
Fortidsminder & Geopark Odsherred​

330 hektar planter

Udover at være base for Kjolekompagniet og for familien Schomburg Klestrup Hansen er Borrevang også et fungerende landbrug med 330 hektar planteavl. Det er Allan Schomburg Klestrup Hansen der er bondemand på Borrevang ved Højby. 

Allans forældre overtog Borrevang i 1982 og hans far Torben møder fortsat ind på Borrevang hver dag. Allan kom med i bedriften i 1995, indgik et I/S med sin far i 2005 og har siden 2017 ejet bedriften, der inkluderer yderligere to ejendomme.

Borrevang har “typisk Odsherredjord” og Allan dyrker bl.a. korn, raps og frøgræs. Han er medlem af Odsherreds Landboforening og var formand fra marts 2017 til februar 2020, hvor han måtte sande at han havde hænderne fulde på Borrevang.

Familielandbrug - glem ikke hyggen
Borrevang er et familielandbrug - her er Torben og Nynne

Borrevangshaven

Sanne Schomburg Klestrup Hansen er udover kjoledesigner og butiksindehaver også bondekone, uddannet billedkunstlærer, mor til 3 1/2, og yderst passioneret for have og udeliv: 

Sanne - haveentusiast og bondekone på Borrevang

“Min have giver mig så meget! Jeg forsøger at inddrage familien så det er en have vi alle får fornøjelse af.. en smuk have med plads til leg.. en brugshave, en have vi kan spise, en have vi kan nyde.. Jeg elsker blomster, at se ting gro. Jeg elsker at “male billeder” med planter..”

Heldigvis har hun Allan til at hjælpe med det grove, som at lægge sten, bygge hønsehus og shelter, pløje og masse-så. Følg projekterne og sæsonerne i Borrevangshaven på Instagram

Biodiversitet og Geopark

Randmorænestrøg

Den statsejede Højby Sø som man passerer når man kører til Borrevang blev genskabt som en af de første i Danmark. Nær den er fortidsmindet Borren, som gården har navn fra og som er et befæstningsanlæg fra Middelalderen. Der er en lokal forening der passer på mindet.

Ebbe Kløvedal Reich har i romanen ‘En engels vinger‘ Højby kirke, Borren og Odsherreds historie som bagtæppe.

Læs mere om Højby Sø, Randmorænestrøget m.v. på DetTabteLand.dk

Naturen byder altid på inspiration, uanset om man graver i fortiden eller blot indånder det der er. Læs mere om UNESCO Global Geopark Odsherred og om oplevelser i området på Destination Sjælland Odsherred.

Kjolekompagniet

Borrevangsvej 1
4573 Højby

Odsherred * Destination Sjælland * Danmark * Find vej * Kontakt