Om Kjolekompagniet

Oplev Kjolekompagniets butik i Odsherred

En af hver kjole

Kjolekompagniet blev til i 2014 i samarbejde mellem Rikke Staal og Sanne Schomburg Klestrup Hansen. De grundlagde Kjolekompagniets koncept:

Kun en af hver kjole! Ikke to kjoler er ens.

Kjolerne er tit så specielle at det måske ville være træls at løbe ind i en magen til, og måske sjovt at løbe ind i en variant? Reglen skal også stimulere kreativitet og virkelyst.

Medvirkende kunder

Unika-kjolerne fik de fineste ambassadører en butik kan ønske sig. Vi har glade kunder og en overrepræsentation af survivors der bruger ‘humørkjolerne’ som lejlighedskjoler og f.eks. køber en kjole til en bestemt begivenhed.

De oftest tilbagevendende kunder afstemmer gerne mønstre og farvevalg efter hvad de ønsker at bidrage med, med deres påklædning, til alt fra en barnedåb til et sølvbryllup. Også adskillige brudekjoler er blevet skabt i Kjolekompagniet.

Levende Andelsbutik

Sanne fik mulighed for at skabe en større butik på Borrevang. Efter at have fået en efternøler i 2018 inviterede hun Rikke og fire andre skønne kvinder: Berit, Susan, Anne, Bettina, og deres unika designs og beklædning ind i tøjbutikken.

Kjolekompagniet er en aktiv spiller i Odsherred. Vi har bl.a. arrangeret markeder med lokal kunst og med bedre genbrugstøj, og vi har deltaget med modeshow og musik til f.eks. Geopark Festival. Vi har et godt samarbejde med “Det Vilde Køkken” i Klint, hvilket COVID dog har sat midlertidig stopklods for. Vi deltager i forskellige markeder, ofte i Vallekilde Sommermarked, og laver selv nye markeder når man må det igen. Butikken er åben!

Kjolekompagniet

Borrevangsvej 1
4573 Højby

Odsherred * Destination Sjælland * Danmark * Find vej * Kontakt